Kan man rejse frit i Indien ?

Forestilling om at rejse frit i Indien kan nok gøre de fleste lidt usikre, hvorfor det heller ikke kan undre at mange vælger at købe til en arrangeret tur. Men lige under det tilsyneladende virvar, eksisterer et veludbygget transportsystem.

Inderne selv rejser meget. Den hastigt voksende middelklasse lægger et enormt pres på transportsystemet og man siger at kapaciteten skulle mindst fordobles, for reelt at kunne rumme antallet af rejsende.

Det betyder naturligvis at komforten på visse strækninger, og især op til højtider er en smule lav. Det er helt normalt at seks mennesker bliver nød til at deles om pladser som er beregnet til fire. Der kan være lidt skubben og masen, men når først toget sætter i bevægelse finder passagerne ud af det, og i sidste ende bliver der alligevel plads til at både chaisælgere og lynlåsreperatører kan komme gennem toget og sælge deres varer.

Inderne er vant til at være mange på begrænset plads, og de er rigtig søde til at hjælpe os rejsende med at føle os godt tilpas. Desuden skal det nævnes, at det på tog er muligt at købe sig til et sæde på en højere klasse, når som helst man trænger til en pause fra den kulturelle oplevelse det er, at rejse uden reservation i Indien.

En lille familie på vej rejse
Indisk banegård
Indere i en landsby langs sporet. Sydlige Rajasthan

Den indiske togrejse. Det er jo nærmest et helt kapitel for sig selv, men altid en del af en rejse i det virkelige Indien.

Det nordlige Indien er virkelig tæt befolket. Man siger at der er en landsby for hver 3 kilometer, uanset hvilken retning man bevæger sig i. Og det er gode nyheder for os som rejsende. Det betyder at vi kan bevæge os helt frit omkring, velvidende at vi hvor som helst kan finde det vi har brug for.

Drikkevand, noget at spise, en seng at sove i og nogle at snakke med. Og inderne er gæstfri. Man har et ordsprog som lyder ’Guest is next to God’. For den jævne inder betyder det at en gæst skal sidestilles med Gud, og altså tage imod som et familiemedlem.

Rickshaws og kamelvogne i Vrindavan.

Det kan godt være svært at se sig selv rejse frit omkring i Indien. Med Into India sørger jeg for en blød landing og gør den fri rejse mulig.

Turen Into India er modelleret over mine egne rundrejser i det nordlige Indien. Vi bruger den første uge på at vænne os til at rejse i Indien, og for nemheds skyld har vi arrangeret en rute vi rejser ad. Derved har vi en klar idé om hvordan vi skal komme omkring, og hvor vi skal hen.

Det er helt bevidst at jeg har valgt at lave turen sådan. At kunne rejse frit forudsætter at man føler sig tryg. Den første uges fastlagte rute giver os ro til at lære transportsystemet at kende og blive trygge ved rejselivet. Og så kan vi slippe os selv fri.

Når man rejser omkring i det nordlige Indien behøver man ikke holde sig til hovedvejene. Der er et utal af lokalbusser og andre egnsspecifikke transportformer. Måske bliver det til en tur på ladet af en lastbil, måske tager man en distance i rickshaw. Det eneste man gerne vil sikre sig som rejsende er, at man ankommer til et større sted med indkvartering, inden mørket falder på.

Jeg foretrækker selv hoteller med varmt vand og hvide lagner, men jeg kan sagtens klare et par dage i mere rå omgivelser. Jeg sørger altid for, med jævne mellerum at ankomme til et sted hvor jeg kan få en god kop kaffe. Jeg er et temmelig mageligt menneske. Transport i Indien er desuden så urimeligt billigt, at det altid er en mulighed at hyre en taxi og blive kørt direkte. Den fri rejse lettes betydeligt, når man som vi, har penge i overmål.

En smal gade i Kanpur

Jeg lader mig oftest lede af min nysgerrighed. Jeg snakker med de lokale, og de giver mig ideer om hvor mit næste stop skal være.

#intoindia fra Instagram