Vores yogapraksis

En munk mediterer i en klippe åbning.

Yoga betyder at forene, at forbinde. På denne rejse forener vi bevægelse med stabilitet, forbinder hjertet med hoved og fødder, og forener det at rejse og opleve Indien med yogapraksis.

Yoga påvirker os fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt. Den vitaliserer og balancerer din krop og dit sind, minimerer stress, styrker immunforsvaret, giver nyt liv til trætte organer og øger iltoptagelsen. Kundalini Yoga giver et "indre boost" til at klare en travl hverdag og er perfekt til at tage med på en rejse igennem Indien med alle dets farver, sanser og utrolige oplevelser.

Vores yogaunderundervisning vil have sin kerne i Kundalini Yoga, men der vil også være undervisning i Yin Yoga, meditation, mantraer og stress relief.

Yogaen bliver en kombination af yan og yin. Vi vil bevæge os fra det dynamiske, udrensende og opløftende (yan) til det mere indre, stille og restorative (yin).

Den daglige praksis

Vores dage starter tidligt. Vi samles i det spæde morgenlys og vækker vores kroppe med en blanding af blødgørende og dynamiske yogasæt.

Om morgenen vil vi også have fokus på energigivende og opløftende pranayama (åndedræt).

Udover det fyiske aspekt, er vores fokus at rodfæste os selv og finde vores indre ro og styrke, før vi skal møde Indien.

En rejse i Indien er overvældende for både sanser og sind. I mødet med Indiens tilsynesladende virvar, kan vi ikke undgå at møde os selv.

Når vi samles til yoga om eftermiddagen er intentionen at arbejde med øvelserne på en måde, så vi fordøjer og integrerer dagens oplevelser og indtryk, og afbalancerer nervesystemet.

Ved aftenmeditationerne forsøger vi at gå dybere ind i mødet med os selv. Meditationerne kan bringe os ind i en dyb stilhed og accept. Ind i det man i Kundalini yogaen kalder Det Neutrale Sind.

Efter disse 14 dages praksis vil du have arbejdet så meget med yogaen og meditationerne, at du vil have mulighed for at integrere det i din dagligdag.

Kundalini Yoga

Kundalini Yoga er dynamisk og meditativ og integrerer åndedræt, fysik, meditation og mantra i et flow igennem yogatimen.

Kundalini Yoga er en Kriya baseret yoga, dvs at der undervises ud fra et yoga-sæt af bestemte øvelser. Disse Kriya’er er sat sammen for tusindvis af år siden og stammer bla. fra det nordlige Indien. Kriyaerne er grundigt efterprøvet til at styrke, afbalancere og stimulere et bestemt område i krop og sjæl. Det kan være ryggen, detox af nyre og lever, hjertet, sorg eller stress. Hver Kriya har sit særlige formål.

I de fleste andre yogaformer undervises der typisk i fysiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation som selvstændige teknikker. I Kundalini Yoga opleves disse tre samtidigt, og åbner dermed døren til et dybere lag af din praksis.

I yogatimerne på denne rejse, får du mulighed for at arbejde med dig selv og din krop i et flow der kan hjælpe dig til at finde et meditativt nærvær hele vejen igennem en blid dynamisk yogapraksis.

Under afspændingen integrerer du det arbejde og den energi du lige har skabt i Kriya'en (Yoga-sættet), og mens du ligger i afspændingen vil jeg aktivere din krops healingspotentiale til dybere forløsning og healing af din krop og sind.

Denne yogaform og healing giver dig et møde med den dybere bevidsthed og visdom der findes inde i dig selv.